Skolebestyrelsesmøde på Frejlev Skole
Tirsdag d. 23. september 2025 kl. 17.30-20.00
Medlemmer
Pia Bengtson (PB), Evald Lange Rise (EL), Rikke Gori Christensen (RC), Morten Højberg (MH), Ann-Kathrine Nørgaard Olsen (AO), Martin Lønborg Kjeldsen (yMK), Inge Lise Jæger Sørensen (IS), Jannie Weje Stepien (JS), Karina Bredsgaard Randers Thomsen (KT), Lise-Lotte Broen Saxtoft (LS), Lotte Dige Nielsen (LN), Pernille Vestergaard Jensen (PV), Rikke Bonderup Nielsen (RB)
Afbud: EL, JS, LN
Referent: RC
Ordstyrer: PB
Mødeleder: PV
0. Fællessang
1. Godkendelse af referat
Godkendt.
2. Mobiltelefoner – opdatere Frejlev Skoles ”devicepolitik”
Frejlev Skoles princip for devices ønskes revideret, så det passer med den fælles retning vi ønsker for brugen af disse i skole og DUS 1 og DUS 2.
Gennemgang af eksisterende Devicepolitik og kort orientering om baggrund for ønsket om en revidering.
I DUS1 er telefoner ikke fremme – i DUS2 må de gerne bruge telefonen til musik og til at ringe hjem m.m.
Noget nyt er, at SmartWatches fylder meget i indskoling og DUS1. Forældre kan ringe op til børnenes ure i DUS tiden.
Der bør stadig skelnes mellem undervisningsrelateret brug og privat/personlig brug.
Skolens ledelse arbejder videre med et udkast, som sættes på dagsordenen til godkendelse senere.
3. DUS II v./ MH og RC
Den ”nye” DUS II har nu været i gang lidt mere end én måned. Skolebestyrelsen får seneste nyt, antallet af indmeldinger, data og udsigter for den kommende tid.
yMK/MH orienterede om opstarten og om de forløb og tilbud der arbejdes med. SKB fik udleveret eksempler på materialer, som forældrene får tilsendt.
Alt det planlagte er gennemført, og børnene har taget rigtig godt imod det. Der er madordning i DUS II, hvor der hver dag serveres eftermiddagsmad.
Der er bl.a. gennemført sheltertur, fællesspisninger og navnefest – DUS II har fået navnet Frejlev Fritidsklub.
Der er pt. 74 tilmeldte, heraf ca. 40 der bruger madordningen.
Der opleves rigtig god forældreopbakning og god opbakning i lokalsamfundet omkring aktiviteter som padel og amerikansk fodbold.
4. Drøftelse af ”ture ud af huset” v. LS
Der ønskes en drøftelse af ”ture ud af huset” for Frejlev Skoles elever, hvor der kan opstå dilemmaer som madpakker, restaurantbesøg og forældrekørsel.
Der skal tages stilling til, om der skal arbejdes videre med principper for disse situationer.
Dialog om spisning som fællesskabsaktivitet – kan elever eller forældre føle sig pressede af programmer, hvor cafébesøg eller egenbetaling indgår? Omvendt kan det også presse nogle elever ikke at kunne handle i boden.
Overordnet ønske: Ikke at ekskludere nogen.
Ledelsen tager dialogen med personalet for at få indblik i omfanget og de pædagogiske overvejelser. Der følges op i SKB.
5. Evaluering af ”Tid Sammen-dagen”
Ledelsens evaluering
- Forældrearrangementet var meget vellykket.
- Foredrag ved David Madsen var kompetent og relevant.
- Personalets pædagogiske rådsmøde bar præg af engagement.
- Tid-sammen-dagen havde fokus på fællesskab, pyntede lokaler, flag-allé og anerkendelse af personalet.
Evaluering fra personalet
- Eleverne var glade for dagen og aktiviteterne.
- Aftenarrangementet fungerede godt, men kunne med fordel inkludere de ældste elever.
- Tiden i klasserne med forældrene var lidt ustruktureret.
- Tidspunktet lå tæt på andre arrangementer.
Evaluering fra forældre
- Ønske om at de ældste elever kunne deltage.
- Tvivl om programmet i klasserne.
- Ærgerligt sammenfald med Slagt & Æd.
- Ønske om opfølgning og videndeling om skærmfokus.
- Vigtigt at skelne mellem principper for skærme i skole og i hjem.
6. Meddelelser
Formanden/forældrevalgte
- Henvendelse om sikker skolevej – ledelsen følger op.
- Henvendelse om valgprocedure – svar sendt.
- Henvendelse om skolefodbold – møde er aftalt 12.08.26.
- Opfordring til fortsat deltagelse i økonomimøder.
Skoleledelsen
- Inspirationsaften 2. oktober – Frejlev deltager ikke.
- Konfliktmæglerordningen er præsenteret i klasserne.
- Elevrådet konstitueres i kommende uge.
- yTØ er stoppet på Frejlev Skole.
Medarbejderrepræsentanterne
- Pædagogisk dag i morgen.
- Klassekonferencer kommende.
- Perioden er arbejdstung, men kendt.
Eleverne
-
7. Eventuelt
8. Rundvisning på skolen
Udsættes.
Skolebestyrelsesmøder i skoleåret 2025/2026:
- 18. august 2025
- 23. september 2025
- 22. oktober 2025
- 20. november 2025
- 26. januar 2026
- 24. februar 2026
- 8. april 2026
- 21. maj 2026