Skoleudviklingssamtale på Frejlev Skole

Torsdag d. 8. januar 2026 kl. 08.30 - 11.00

Deltagere: Pia Bengtson (PB), Evald Lange Rise (EL), Lars Engemand (zLE), Rikke Gori Christensen (RC), Gökhan Onur Kilinc (GKI), Allan Yde (AY), skolebestyrelsesformand Pernille Vestergaard (PV), Elevrepræsentant(er), Merete Overgaard, Mette Hove.

Afbud: Pernille Vestergaard

Referent: Frejlev Skole/AY

1) Indledning

2) Frejlev Skoles strategiske handleplan - datagrundlag:

• Folkeskolens nationale overgangstest for dansk læsning og matematik
• Eksamensresultater
• Socioøkonomisk løfteevne
• Trivselsmåling hos elever og ansatte
• Personalefravær
• Elevfravær
• Elevernes trivsel er høj (højere end landsgennemsnit). Fokus på trivsel er stærkt integreret i skolens mindset.
• Vi arbejder på at mindske elevfravær til 5%. Denne har været stigende efter corona-årene. Vores mellemform Safiren vil spille en afgørende rolle i den forbindelse.
• Den socioøkonomiske løfteevne er i minus, så vi skal stræbe efter at komme i plus.
• Vi er løbende i dialog med personalet om løfteevne. Vi er aktuelt målrettet på opgaven.

3) Implementering af ”Stærke fællesskaber” med Frejlev Skoles ”paraply”

Rikke redegjorde for ”Paraplyen” / indsatsområder ifm. ”Stærke fællesskaber”.
Herpå italesatte Rikke og øvrige deltagere bl.a. følgende:

• Vi er én skole. Ledelsen tænker skolen samlet.
• Fokusklassens samarbejde med almenskolen er i positiv vækst. Bl.a. på grund af fagudvalgssamarbejde. Dette vil ligeledes løbende etableres i andre fag som dansk/engelsk. Målsætningen er øgede deltagelsesmuligheder.
• Samarbejdet styrkes bl.a. med en specialpædagogisk vejleder i almenskolen og vores mellemform Safiren. I Matlab inviteres specialafdelingen ligeledes ind med positivt udbytte.
• Fokusklassens ældste elever er fysisk nu i samme bygning som almen-overbygningen. Elevrådsformanden går i Fokusklassen. I alt er tre elever repræsenteret i elevrådet.
• På div. temadage er der samarbejde Fokus/almen imellem.
• Frejlev Skole er stærk på ledelse og positivt løft af Fokusklasser.
• Forvaltningen oplever et meget positivt og inspirerende samarbejde med Frejlev Skole. Frejlev Skole har et godt fundament ift. ”stærke fællesskaber”. Frejlev Skole profiterer ligeledes af samarbejdet med andre skoler og forvaltningen.
• Frejlev Skole har afholdt workshops i bl.a. kommunikation, da vi ved, at god kommunikation er vigtigt ift. både samarbejde og relationer. Bl.a. i samarbejdet med forældre.
• Der er en tydelig rød tråd fra ledelse til elever/kerneopgaven.
• Vi arbejder meget tæt med GPS-personale (vejledere m.fl. fra skolens kompetencecenter), der med afsæt i skolens mindset mm. ofte faciliterer kommunikation ud af huset. Ledelsen er bl.a. tæt på skoleudtalelser mm.
• Frejlev Skoles mindset har bl.a. fokus på kommunikation (personlig vs. professionelt). Vi har endvidere aktiv co-teacing. Bl.a. med fokus på kommunikation.
• Vi er meget bevidste om at følge op på div. implementeringsfaser ifm. indsatsområder, og at ledelsen fortløbende er tæt på.
• Vi anvender ofte vores UTHT/Frejlev-analysemodel ift. implementering af forskellige tiltag.
• Teknisk service arbejder ligeledes med afsæt i UTHT-modellen. Har også fået workshop i fx diagnoser, så man er klædt på i mødet med børnene.

Elevrådet var repræsenteret med to elever fra 8. årgang. Forvaltningen spurgte ind til elevrådsarbejdet, og bl.a. følgende blev italesat:

• Der er stor seriøsitet i rådet, der mødes en time hver anden uge. Herudover arrangeres div. temadage. Bl.a. med besøg i Byrådet, da der er stort fokus på demokratisk dannelse.
• Elevrådet arbejder ofte med udgangspunkt i trivselsmålingen.
• Rådet er repræsenteret i skolebestyrelsen
• En del af rådet er efter oplæring blevet konfliktmæglere i indskolingen. Der er løbende opfølgning mellem Pia og mæglerne.
• Cecilie/Ella fra elevrådet fremhæver fællesskabet på Frejlev Skole som noget meget positivt. Herunder gruppearbejde. De understreger det positive i muligheden for at blive lyttet til i elevrådet.
• Med udgangspunkt i ”elevens stemme” har ordblinde elever haft møder med ledelsen mhp. at optimere deltagelsesmuligheder i klassen.

4) Safiren

Safiren er en ”mellemform” med målet at mindske segregering.
Der er lavet grundig beskrivelse af Safiren til både forældre og personale.
I Safiren er personalet både fra almen og specialafdeling. Ledelsen er fortløbende meget tæt på både personale og elever.
Safiren giver børnene oplevelse af mestring og succes (zonen for nærmeste udvikling) i det lille fællesskab mhp. at kunne lykkes i det store fællesskab. Eleverne er fortsat tilknyttet stamklassen.
Grundtanken er, at eleverne skal være der, hvor der er størst mulighed for at opleve mestring.

5) Vejledermappen

Der er flere vejledere på skolen. Både faglige vejledere og AKT-vejledere. Disse tager afsæt i relevante visuelle modeller fra ”Vejlederkufferten”, når der fx laves processuel vejledning. Vejlederkufferten har en række visuelle modeller, der understøtter vejledningen og Frejlev Skoles fælles mindset. Vejledergruppen mødes jævnligt med henblik på at optimere vejledningen på skolen. Bl.a. på temadag. Frejlev Skole har en meget stærk vejlederkultur og evalueringskultur. Personalegruppen er ambitiøse og prioriterer tæt tilknytning og samarbejde med ledelsen.

6) Tættere på praksis – både på klasseniveau og teams

Punktet udgår.

7) Trivsel som balance med den socioøkonomiske løfteevne

Gökan m.fl. italesatte bl.a. følgende:

• Frejlev Skole står på et godt fundament ift. almen trivsel. Den faglig trivsel skal også i fokus.
• Vi er obs på, om der er for mange alternative skoledag ift. almindelige fag-skema-dage. Der skal være en balance.
• Vi skal være nysgerrige på karaktergivning. Der skal være ensartethed i vurderinger. Ligeledes skal der være fokus på feedback og feedforward.
• Vigtigt med skarpe didaktiske mål og fokus på læringssyn.
• Eleverne skal klædes på til prøver, så der er tryghed i forbindelse hermed.
• Co-teachere kan bruges aktivt i udskolingen.
• Frejlev Skole er ikke lektiefri. Hvordan får vi det mindset bragt i spil ift. elever og forældre?