Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Skolebuskort

Skolebuskort

Betingelser for gratis transport:

Elever i Bh.kl. - 3. klasse: Længere end 2½ kilometer
Elever i 4. - 6. klasse: Længere end 6 kilometer
Elever i 7. - 9. klasse: Længere end 7 kilometer
Elever i 10. klasse: Længere end 9 kilometer

Desuden skal barnet gå på sin distriktsskole.

Vejlængden udmåles ved hjælp af Krak – Vælg den nærmeste cykelrute mellem bopæl og skole.

 

Transport - hvis dit barn er visiteret til specialklasse i Aalborg Kommune:

Hvis dit barn er visiteret til specialskole eller specialklasse i Aalborg Kommune, bliver der samtidig taget stilling til, om dit barn er kørselsberettiget.

Hvis dit barn bliver visiteret til specialskole eller specialklasse gælder de samme regler for kørselsberettigelse, som hvis dit barn havde gået på distriktsskolen. Det betyder, at når PPR vurderer, om dit barn er kørselsberettiget, vurderes det efter den afstand, der er mellem skole og dit barns folkeregister adresse.

Kørsel er kun gældende på skoledage.

Lovgrundlaget:
Grundlag for bevilling af kørsel til og fra skole sker efter Folkeskoleloven og Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen. Her præciseres kommunens forpligtelse til at sørge for befordring mellem skole og hjem.

Loven beskriver blandt andet, at dit barn har ret til kørsel til skole i tilfælde af:

at skolevejen er over 2,5 km for elever i 0.-3. klassetrin
at skolevejen er over 6 km for elever i 4.-.6 klassetrin
at skolevejen er over 7 km for elever i 7.-.9 klassetrin
at skolevejen er over 9 km for elever i 10. klassetrin
at eleven på grund af sygdom eller invaliditet kun er i stand til at følge undervisningen, hvis eleven køres til og fra skole.

Afstandskriteriet er bestemt efter dit barns klassetrin.

Du kan her beregne, om dit barn er berettiget gratis transport til den skole, dit barn er visiteret til af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).