Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Referat 24.februar 2026

Skolebestyrelsesmøde Frejlev Skole

Tirsdag d. 24. februar 2026 kl. 17.30-20.00

Medlemmer

Pia Bengtson (PB), Evald Lange Rise (EL), Rikke Gori Christensen (RC), Gökhan Onur Kilinç, Ann-Kathrine Nørgaard Olsen (AO), Martin Lønborg Kjeldsen (yMK), Inge Lise Jæger Sørensen (IS), Jannie Weje Stepien (JS), Karina Bredsgaard Randers Thomsen (KT), Lise-Lotte Broen Saxtoft (LS), Lotte Dige Nielsen (LN), Pernille Vestergaard Jensen (PV), Rikke Bonderup Nielsen (RB), Karl Baadsgaard Gertsen D4 (formand for elevrådet), Christoffer Møller Bach 9.A (næstformand for elevrådet)

Afbud: KT, RC

Referent: GKI

Ordstyrer: PB

Mødeleder: PV

1. Godkendelse af referat

2. Evaluering af læsebånd

Ledelsen orienterede om den igangværende evaluering af læsebåndet. Emnet har været drøftet på både PU-møde og Pædagogisk Råd, hvor der både var for/imod genindførelsen.

Hovedpunkter fra drøftelsen i bestyrelsen:

  • Organisering og økonomi: Evt. genindførelse vil være en "nulsums-løsning", hvor ressourcen tages fra ”eksisterende” fag. Ellers vil det koste ressource i den anden ende i form af flere undervisningstimer. Det vil logistisk være udfordrende at dække alle positioner med dansk-/matematiklærere.
  • Pædagogiske overvejelser: Flere årgange (særligt indskolingen) har fastholdt en form for "bånd", da det giver en rolig start på dagen og hjælper elever med særlige behov ind i skoledagen.
  • Elevperspektiv: Eleverne påpeger, at lærertilstedeværelse kl. 08:00 forebygger uro.
  • Fagligt løft: Ledelsen blev spurgt, om afskaffelse af “læseferie” er et strategisk tiltag til at løfte elevernes socioøkonomiske udgangspunkt. Hertil bekræftede ledelsen, at beslutningen hviler på ønsket om at sikre alle elever maksimal støtte på skolen tæt på lærerne.

Opfølgning: Ledelsen indhenter nu input fra elevrådet vedr. læsebånd/bånd. Herefter træffes en endelig beslutning af ledelsen om læsebåndets fremtidige form, hvor kvalitet og ressourceudnyttelse er de bærende parametre.

3. Orientering om lektionsfordelingsplanen 2026/2027

Formanden efterspurgte kommentarer til den fremlagte plan. Der var ingen bemærkninger.

4. Valg til skolebestyrelsen (perioden 2026/2027 – 2029/2030). Valgbestyrelse nedsættes

Ledelsen orienterede om processen for dannelse af en valgbestyrelse. Der afholdes informationsaften for alle forældre d. 15. april kl. 17-18.

Valgbestyrelse: Rikke blev valgt som repræsentant til valgbestyrelsen.

Promovering: Bestyrelsen blev enige om at producere et indslag/video, der præsenterer bestyrelsens arbejde. Bestyrelsen mødes d. 9. april kl. 16:30 (før det ordinære møde) for at arbejde med dette.

5. Frejlev Skoles devicepolitik – til godkendelse

Ledelsen fremlagde ny devicepolitik – 2. behandling.

Justering: Efter ønske fra forældrerepræsentanter præciseres det, at politikken (inkl. Smartwatches) gælder i hele det tidsrum, eleven opholder sig på skolens matrikel/i skoletiden.

Beslutning: Devicepolitikken er godkendet med ovenstående rettelse og udsendes via Aula.

6. Rundvisning

Punktet udskydes til et senere møde.

7. Meddelelser

  • Ledelse tæt på: Ledelsen har indført faste "røde blokke" i kalenderen to dage om ugen til observation og deltagelse i praksis ude i klasserne.
  • Elevrepræsentanter: Der efterspørges lidt sundere tiltag i boden. Derudover foreslog eleverne målinger af indeklima som en del af undervisningen med fokus på læring.
  • Medarbejderrepræsentanter orienterer: De to nuværende medarbejderrepræsentanter, Martin og Ann-Kathrine, blev genvalgt til bestyrelsen.

8. Eventuelt

  • Overgang 3.-4. klasse: Forældre udtrykte ønske om et fokus på overgange fra indskoling til mellemtrin. Ledelsen oplyste, at der arbejdes målrettet med overgange generelt (bl.a. fysisk placering og tæt overlevering). Ledelsen vil fremadrettet være mere transparent omkring de tiltag, der sikrer trygge overgange.
  • Skoleboden: Nogle dage kan der opstå udfordringer med udsolgte varer. Elevrådet følger op med eventuel en undersøgelse af, hvilke dage der købes mest i boden.

Skolebestyrelsesmøder i skoleåret 2025/2026:

  • 18. august 2025
  • 23. september 2025
  • 22. oktober 2025
  • 20. november 2025
  • 26. januar 2026
  • 24. februar 2025
  • 9. april 2026
  • 21. maj 202