Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Princip for køleskabe i klasserne

Formålet med at opstille køleskabe i de klasser hvor klasseforældrerådet ønsker det, er at sikre god og sund ernæring, som holder elevernes energiniveau oppe, så de kan trives og lære. Derudover ønsker vi med dette princip, at reducere risikoen for infektioner.

Målet for dette princip er at tydeliggøre ansvaret for en eventuel opstilling af køleskabe til elevernes madpakker.

 

Frejlev skole giver hermed de enkelte klasser, fra 1.-9. klasse lov til at anskaffe sig et køleskab i henhold til nedenstående princip:

 · Beslutningen om at indkøbe og opstille et køleskab, påhviler den enkelte klasses forældre i samråd med klassens lærere.

· Køleskabet købes og opstilles af forældre.

· Der må kun opstilles køleskabe i minimum energiklasse A+.

· Køleskabet må ikke være til gene for klassens funktion – i forhold til støj og placering.

· Placering af køleskab skal ske under hensyntagen til flugtveje og sikkerhedsregler.

· Klassens forældre er ansvarlige for, at køleskabet er i forsvarlig stand.

 · Klassens forældre er ansvarlige for, at køleskabet tømmes og holdes rent.

· Klassens forældre er ansvarlige for at flytte køleskabet, når klassen flytter samt bortskaffelse ved endt brug.

· Udgifter til reparationer er Frejlev Skole uvedkommende.

· Køleskabet skal kunne bruges af alle klassens elever.

· Klassens forældreråd har det overordnede ansvar for, at der føres tilsyn med køleskabet, og at dette princip overholdes.

· Skolen kan, ved gentagen mangel på rengøring og vedligeholdelse eller brud mod dette princip, bortskaffe køleskabet på forældrenes regning.