Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Politiker

På denne side finder du tre politikker for Frejlev Skole: Devicepolitik,  sundhedspolitik og læsepolitik

 

Device politik

Denne handler om brugen af mobile enheder som iPad, telefon, bærbar PC mm.

 

Baggrunds- og værdibeskrivelse

· Stort set alle elever fra 4.-9. klasse har en personlig elektronisk device med internetadgang

· Eleverne er generelt blevet mindre fysisk aktive i frikvarterer og dus-tid

· Eleverne opleves som mere uopmærksomme i timerne, da de ofte forstyrres af notifikationer, sms’er, opringninger mm.

· Eleverne opleves som mindre sociale, da den fysiske kontakt/samtale er mindsket

· Eleverne mangler træning i basal håndskrift

· De etiske regler for brug af sociale medier mm. bør indskærpes for såvel elever som forældre. Der har været tilfælde af skjult fotografering af elever og lærere

 

Målbeskrivelse

· Vi ønsker at begrænse brugen af mobile devices til fagligt relevante aktiviteter i undervisningen

· Vi ønsker at tydeliggøre de etiske spilleregler ved brug af mobile devices. Alle skal kende regelsættet

· Der skal være en tydelig og klar procedure ved misbrug

· Forældrenes medansvar tydeliggøres

· Politikken skal være klar til brug senest pr. 01.01.16

· Politikken skal være implementeret inden udgang af skoleåret 2015-2016. Gælder for alle faggrupper på skolen. Dog med forbehold for professionel brug i undervisningssammenhæng

 

Handlings- og aktivitetsbeskrivelse

· Alle årgange modtager information om politikken via klasselærere el. it-vejledere

· Ved modtagelse af iPads skal eleverne modtage et kursus i netetik. Pt. 4. årgang

· Politikken synliggøres for klasserne af klasselæreren minimum 1. gang årligt (i starten af året). Evt. med hjælp af it-vejlederne

· Lærerteamet orienterer om politikken på FM. Her påpeges og tydeliggøres forældrenes medansvar ift. Politikken ditto

· Der nedsættes en mindre arbejdsgruppe (3-5) personer fordelt på HJ-områder, dus og ledelse, som udarbejder de etiske regler på området (politikken)

· Samme gruppe udarbejder en procedure over konsekvenserne ved misbrug af de mobile devices

· Som introduktion til hele personalegruppen fremlægges stjernemodellen (denne) på PR den 09.09.15. På dette møde nedsættes arbejdsgruppen

· Efterfølgende drøftes holdninger på HJ-områdemøder i indskoling, mellemtrin og overbygning

· Arbejdsgruppen fremlægger resultatet af arbejdet på P møde den 11.11.15 samt LM den 18.11.15

 

· Politikken drøftes afsluttende på PU den 02.12.15 samt MED møde den 03.12.15

· Den endelige politik synliggøres på intranet og i klasserne

· Politikken behandles i SKB den 15.12.15

 

Succeskriterier

· At eleverne er mere fysisk aktive i frikvartererne

· At eleverne er mere koncentrerede og fagligt aktive i timerne

· Klassen sociale liv bliver forbedret

· At vi ikke oplever misbrug/overtrædelse af etiske regler

· Elevernes almene skrivefærdigheder (håndskrift/motorik) forbedres

· Det pædagogiske personale oplever, at politikken virker efter hensigten

 

Evalueringsplan

· Politikken evalueres i efteråret 2016 i medarbejdergrupperne samt elevrådet og SKB

· Politikken evalueres på FM

 

 

Sundhedspolitik for Frejlev Skole og DUS

Baggrund for udarbejdelse af sundhedspolitik

Sundhedspolitikken er udarbejdet med baggrund i Aalborg Kommunes Sundhedspolitik, Sundhedspolitikken i skole- og Kulturforvaltningen samt lokale muligheder, kompetencer og ønsker.

 

Frejlev Skole har taget initiativ til udarbejdelse af lokal sundhedspolitik og til at arbejde med sundhed på baggrund af intention om at have sundhed som en integreret del af medarbejderes og skoleelevers hverdag, med ønske om at synliggøre sundhed i skolens værdigrundlag samt med henblik på at anskue skolens sundhedsbegreb bredt.

 

Frejlev Skoles definition af sundhed

Sundhed er:

”Det enkelte menneskes livsmod og glæde ved at træffe frivillige valg, der fremmer fysisk, psykisk og socialt velvære og giver en følelse af at kunne håndtere livets mange forskellige situationer”

 

Formål med sundhedspolitik

At medvirke til at sætte fokus på rammerne og deres betydning for skoleelevers, medarbejderes og forældres valg, situationer og muligheder i forbindelse med leg i frikvartererne, udbud af mad, spisesituationer, læring, idrætstimer og egen transport.

 

At styrke skoleelevers, medarbejderes og forældres viden og bevidsthed om samt praktisk erfaring med

· ernærende og velsmagende mad

· frisk luft

· bevægelse

· variation

· rygning og rusmidler

 

At give skoleelever, medarbejdere og forældre praktisk erfaring med

· at sunde valg er sjove valg

· at sunde valg er lette valg

· at sunde valg er trendy valg

 

At medvirke til at skoleelevers, medarbejderes og forældres sunde valg på sigt er ubevidste og er blevet til vaner.

Børns vaner har livslang værdi!

 

Emner for sundhedspolitikken

På sigt skal sundhedspolitikken sætte fokus på et bredt spektrum af emner, så der arbejdes med hele definitionen af sundhed. I første omgang sætter sundhedspolitikken på Frejlev Skole fokus på KRAM faktorerne - Kost, Rygning, Alkohol og Motion samt andre rusmidler.

 

Kost

Kost benævnes fremover som mad, da dette begreb er nemmere at forholde sig til og i forvejen bruges af alle. Vi siger tak for mad, vi handler madvarer, vi medbringer en madpakke...

 

Under emnet mad inddrages spisesituationen ligeledes, da den har stor indflydelse på oplevelsen af ens mad. Spisesituationen bør rettes mod målgruppens alder, og må derfor nødvendigvis variere i forhold til klassetrin.

 

Rygning

Rygning er yderst sundhedsskadelig. Forskning viser, at rygedebut kan udskydes eller undgås ved at arbejde med skoleelevers viden om rygning, bevidsthed om rygevaner og muligheder for at ryge.

 

Alkohol

Alkohol hører ikke til i skolebørns liv, og en for tidlig alkoholdebut medfører ofte ikke-alderssvarende og uhensigtsmæssige situationer for unge. Frejlev Skole ønsker at signalere gode holdninger til alkohol og udskyde alkoholdebut.

Endvidere henvises til Alkoholpolitik for Frejlev Skole.

               

Motion

Motion sættes i relation til bevægelse i det hele taget og inddeles
typisk i:

· transport

· daglige gøremål

· omklædningskrævende bevægelse

 

Frejlev Skole ønsker at motivere skoleelevers, medarbejderes og forældres bevægelsesvaner og

-muligheder til gavn for deres sundhed.

 

Mål med sundhedspolitikken

Mad og spisesituation

· at skoleboden tilbyder et sundt udvalg af madvarer

· at frugt tilbydes dagligt

· at madpakke og mad fra skoleboden kan spise under hyggelige forhold

· at der opstilles vandautomater i HJ-områderne

· at flere elever medbringer sund madpakke

· at færre elever handler mad i Rema

· at have flere elever med normalt BMI

 

Rygning

· at alle elever er røgfrie

· rygning hører ikke til i skolebørns liv

 

Alkohol

· alkoholdebut udskydes

· alkohol hører ikke til i skolebørns liv

 

Bevægelse

· at flest mulig af skoleelever og medarbejdere transporterer sig til skole gående eller cyklende

· at flest mulig elever får eller bevarer glæde ved bevægelse

· at bevægelse tænkes maksimalt ind i hverdagen på Frejlev Skole

· at have flere elever med kondital middel eller derover

 

Overordnet

· at elever føler sig og opleves som mere friske

· at der opstår færre konflikter elever/elever og elever/medarbejdere imellem

· at elevernes koncentration øges

· at elever og medarbejdere har færre fraværsdage

 

Strategier og metoder til at opnå mål med sundheds-politikken

Sundhedsudvalg – sundhedsudvalg bestående af 3 lærer, 3 pædagoger, sundhedsplejerske, repræsentant for skolebestyrelsen og fra forældre er løbende i dialog, initiativtager og formidler af viden, ønsker og tiltag.

Rollemodeller – At skole og medarbejdere på Frejlev skole fungerer som et positivt forbillede for sundhed i samværet med elever og forældre

Kampagner – deltage i landsdækkende og lokale kampagner

Anerkendelse – motivere til, støtte og belønne sundhedsfremmende initiativer på klasseniveau, årgangsniveau og områdeniveau via hen-imod princippet, frivillighed og lyst.

Vidensdeling – afholdelse af foredrag for forældre, skoleelever. Sundhedsplejersken deltager i forældremøder fra skolestart

Undervisning – x-dage bruges bl.a. til fysiske aktiviteter og holdningsdannende sundhedsprincipper. Skolernes motionsdag før efterårsferien udvides til andre aktiviteter tilpasset klassetrinnene.

Frikvarterer – motivere til og skabe mulighed for bevægelse i frikvartererne. Sætte fokus på rammerne for spisesituationerne.

Transport – fortsat sikring af skoleveje. Fremme elevers egen transport i forbindelse dagligdagen.

Vedtaget i Skolebestyrelsen den 25. januar 2010